Vi udfører primært producentslagtninger, hvilket vil sige at du afleverer dit dyr her og får dit eget kød tilbage efter slagtning og partering.
Der er mulighed for grovpartering, finpartering, hakning.
Har du specielle ønsker til udskæring og pakning kan vi lave lige det du ønsker.
Vi har meget stor fokus på dyrevelfærd og sætter en stor ære i at behandle dyrene så godt og roligt som overhovedet muligt.
Her er tænkt mange tanker om indretning af stald og slagterum, for at gøre stalden så praktisk og behagelig for dyrene som muligt.
Staldinventaret er lavet, så man ikke skal ind til dyrene, men kan lade dem roligt gå til den rigtige boks og lukke skillerummet udefra. Herved skal de ikke jages med og stresse over kontakten til fremmede mennesker
Her vil dyrene altid få lov lige at lande og falde til ro, inden de skal videre.
Det må hellere tage et par minutter mere, end at dyret skal blive stresset.
Ved ankomsten er der lavet en aflæsningsfold udenfor stalden, så dyrene ikke skal gå direkte fra lastbil/trailer ind i bygningen. Det er både roligere og sikrere for alle.
Et skift vi har set mange dyr reagere på.
På denne måde kan de lige orientere sig efter at være kommet ud af transporten, og vænne sig til lyset/ændrede omgivelser, inden de går ind i stalden.
Stalden er indrettet med seperate bokse til dyrene (grise og får/lam kan gå flere sammen, hvis de kommer fra samme sted).
Inventaret er lavet så ingen skal ind til dyrene, men de udefra gangen kan ledes videre til den rigtige boks og så lukkes skillerummet udefra.
Dette nr. skal bruges når dyrene
skal afmeldes.
Husk at vi kun tager CHR-registrerede dyr ind.
Køber du et dyr til slagtning: sørg for at få CHR-nr. og få landmanden til at afmelde dyret.
Tirsdag
Alle dyr skal være afleveret senest kl. 7.30.
Resten af ugen partering.
Vores CHR-nr. er 133 411
Dette nummer skal bruges ved udmeldelse af slagtedyr.
Bestil slagtning i god tid.
Vi har ofte bestillinger langt frem og der kan være ventetid.
Husk at der skal laves en dyrlægeattest for at vi kan tage dyret ind.
Vi er godkendt til forarbejdning af vildtkød.
Som jæger behøver man ikke nødvendigvis selv at være den store slagter.
Vi hjælper meget gerne og har forsøgt at gøre det så let og ligetil som muligt.
Med vores system kan du aflevere dit vildt lige når det passer dig bedst.
Se proceduren for indlevering her til højre.
Når du har afleveret dit vildt, tager vi over, og så skal du ikke gøre mere.
Næste gang du ser dit dyr er det parteret og pakket og klar til at blive til et lækkert måltid.
Vi laver også spegepølser og røgede stykker af vildtkød. Se længere nede.
Ring til Flemming på tlf. 40 21 02 40 og få en kode til låsen.
Har du allerede en kode: send sms om at du indleverer.
Lås dig ind i vildtindleveringen
Udfyld manillamærke med navn, tlf., emaill og adresse
Hæng dyret op i bagbenene og
sæt manillamærket med dine oplysninger på
Udfyld vildtindlveringsattest på skrivepulten. Aflever i den ophængte kasse.
Forlad rummet, døren låser selv.
Røgning er en af de ældste kendte former for tilberedning og tilføjer kødet en helt ny smagsdimension.
Vi koldrøger over bøgefliog salter på gammeldags maner, med stor respekt for de håndværksmæssige traditioner.
Hvem ville sige nej tak til en lækker spegepølse på et godt stykke brød, eller hvad med f.eks. en røget mørbrad?
Vi hjælper gerne med pølsemageri og røgning. Lige som du ønsker det.
Har du skudt en hjort i brunst, kan der være lidt langt igennem en ellers fin bøf.
Men den kan sagtens bruges til spegepølser.
Minimum mængde for fremstilling af spegepølser er 10 kg. kød.
Vi laver blandt andet:
Spegepølser i forskellige udgaver, bl.a. traditionel, hvidløg, mexico, valnød og portvin, peber mv.
Røget mørbrad
Rullepølse
Grillpølser